Helsætninger skal med få undtagelser adskilles af komma.

Helsætninger forbindes med konjunktionerne (bindeord) og, men, eller, thi, så og for.

Han er glad, og han smiler.

Han er klog, for han læser mange bøger.

De kender hinanden, men de har aldrig talt sammen.

Husk at for og så både kan indlede ledsætninger og helsætninger.

Helsætninger med fælles subjekt (grundled) skal ikke adskilles af komma.

Han smiler og ringer.

Han er subjekt til både smiler og ringer.

Helsætninger som kun har verbal (udsagnsled) i første sætning, skal til gengæld adskilles af komma.

Han løb hurtigt, jeg langsomt.

I den anden sætning er løb underforstået.

Ved imperativ (bydeform) er subjektet ikke synligt, men der skal alligevel være komma.

Spar op, og køb en bil!

Hvis handlingerne i verberne (udsagnsordene) hænger sammen, kan man undvære kommaet.

Klik og læs mere!

Inkvit er betegnelsen for den anførende sætning før eller efter direkte tale som f.eks. sagde han, sang hun, spurgte jeg.

Man sætter komma ved inkvit for at angive hvor en replik starter og stopper.

Kom herhen, min ven, sagde han og smilede.

Vi går, råbte de og smækkede døren.

Hvis replikken ender med f.eks. et spørgsmålstegn, behøver man intet komma.

Er I sultne, spurgte hun og stillede fadet på bordet.

Er I sultne? spurgte hun og stillede fadet på bordet.