image

Subjekt

En sætning indeholder også et subjekt (grundled)

Subjektet (grundleddet) er den eller det der udfører handlingen.

Subjektet kan også være den eller det der er i en tilstand.

Manden taler i telefon.

Manden udfører handlingen at tale.

Han sidder foran computeren.

Han er i en tilstand af at sidde.

Subjektet (grundleddet) markeres med et kryds.

Subjektet kan bestå af et eller flere ord

image

Subjektet kan bestå af et eller flere ord og være fra forskellige ordklasser, oftest substantiver (navneord) og pronomener (stedord).

Manden skriver.

Manden er et substantiv (navneord).

Han skriver.

Han er et pronomen (stedord).

Carl skriver.

Carl er et proprium (egennavn).

Sådan finder du subjekt i sætningen

Når man skal finde ud af om der skal sættes komma, skal man først finde verbalet (udsagnsleddet) og dernæst subjektet (grundleddet).

Man finder subjektet ved at spørge hvem eller hvad + verbalet som man lige har fundet.

Manden køber en bog.

Hvem køber?

Manden er subjektet fordi han er den der køber bogen.

Der kan godt være flere ord i et subjekt, f.eks. Manden og kvinden køber en bog. Her er Manden og kvinden sætningens subjekt.

Her er nogle eksempler på subjekter

image

Drengen spiser kagen.

Drengen er subjekt.

Katten spiser fuglen.

Katten er subjekt.

Damerne og mændene ser katten.

Damerne og mændene er subjekt.

I morgen spiser den nok en fugl igen.

Den er subjekt.

I en passiv sætning kan ord bytte plads

Vær opmærksom på at i en passiv sætning kan ord bytte plads.

Manden køber bogen.

Manden er subjekt, køber er verbal, bogen er objekt (genstandsled).

Bogen købes af manden.

Bogen er objekt for mandens handling, men det er alligevel Bogen der er subjekt fordi Bogen står på subjektpladsen.

Subjektspladsen forbliver altså den samme, men indtages i første eksempel af manden og i andet eksempel af bogen.