Mange emner beskrives over flere sider. Du kan se her hvilken side du er kommet til.
Klik på pilen herunder for at gå til næste side - eller brug piletasten på tastaturet.
Velkommen til kurset
Udviklet i samarbejde med Dansk Sprognævn
Kommakurset er udviklet af Edutasia i samarbejde med Dansk Sprognævn. Det er finansieret med hjælp fra en række sponsorer.
Målet med kurset er at alle skal kunne lære at sætte korrekt komma i danske tekster.
Dansk Sprognævn anbefaler at man sætter komma uden startkomma. Den anbefaling har vi fulgt i beskrivelserne, men man lærer at sætte komma både med og uden startkomma ved at tage dette kursus.
Startkommaerne i kurset står omkranset af parenteser ligesom i eksemplet nedenfor for at vise at de er valgfri, og for at vise hvor de skal sættes.
Jeg vil gerne lære(,) hvordan man skal sætte komma.
Du kan åbne en indholdsfortegnelse ved at klikke på knappen herover.
Du kan trykke på mellemrumstasten for at indlæse en side hurtigt - uden animation.
Test dig selv inden kurset
Hvis du vil teste hvor god du er til at sætte komma inden du tager kurset, kan du tage en kommatest.
Du finder to test sidst i denne lektion.
I den ene kan du teste hvor god du er til at sætte komma uden at bruge startkomma, mens den anden tester hvor god du er til at sætte komma med startkomma.
Vælg den test der passer til den måde du gerne vil lære at sætte komma på. Og husk at grammatikken er den samme, lige bortset fra reglen om at sætte startkomma.
Du kan klikke på knappen herover for at åbne en forklarende begrebsliste
Kursets indhold
Kurset består overordnet af to dele:
Kommagrammatik og kommaregler
Første del er en gennemgang af den grammatik man skal kunne for at forstå og bruge kommareglerne.
Anden del er en gennemgang af kommareglerne og øvelser til at placere kommaet korrekt.
Eksemplerne i kommakurset er delvist taget fra bogen "Ridderen af den bedrøvelige Skikkelse don Quijote af la Mancha", udgivet af Dansklærerforeningens Forlag 2009. Tak til Oscar K for generøst at give os adgang til sin version af Cervantes’ Don Quijote.