Adverbielle ledsætninger
Adverbielle ledsætninger
Adverbielle ledsætninger kan underinddeles efter deres betydning:
hvis kan indlede betingelsessætninger
fordi kan indlede årsags-/begrundelsessætninger
selvom kan indlede indrømmelsessætninger
når og da kan indlede tidsledsætninger
der, her og hvor kan indlede stedsledsætninger.
Der findes mange forskellige typer adverbielle led. Det er en af de grupper af ord og led som de fleste har bøvl med når de skal sætte komma. De er derfor rigtigt gode at kende.
Eksempler på adverbielle ledsætninger
Jeg er glad(,) fordi du ringer.
Fordi du ringer er en årsags- eller begrundelsessætning angivet med konjunktionen (bindeordet) fordi, dvs. af den grund.
Hvis du ringer, kan jeg fortælle det.
Hvis du ringer er en betingelsessætning angivet med konjunktionen hvis.
Han ringede(,) selvom han havde travlt.
Selvom han havde travlt er en indrømmelsessætning angivet med konjunktionen selvom.
Tids- og stedsadverbielle ledsætninger
Da vi gik i skoven, så vi en hjort.
Du skal direkte i seng(,) når vi kommer hjem.
Da og når indleder den tidsadverbielle ledsætning.
Det sted(,) hvor du bor, er fredet område.
Der(,) hvor der er afspærringer, kan vi ikke gå.
Hvor indleder den stedsadverbielle ledsætning.