Et verbal er et finit verbum (dvs. et udsagnsord man kan sætte jeg foran og danne en sætning med).

Verbalet beskriver en handling eller en tilstand.

Manden taler i telefon.

Det at tale er en handling.

Han ejer computeren.

Det at eje er en tilstand.

En sætning består som minimum af et subjekt (grundled) og et verbal (udsagnsled).

Verbalet markeres med en bolle.

Det finitte verbum er et verbum (udsagnsord) bøjet i præsens (nutid), præteritum (datid) eller imperativ (bydeform).

Manden skriver.

Skriver står i præsens (nutid).

Manden skrev.

Skrev står i præteritum (datid).

Skriv!

Skriv står i imperativ (bydeform).

Verbalet er det første led man finder, når man skal finde ud af om der skal sættes et komma. Man finder verbalet ved at finde det ord som beskriver en handling eller en tilstand.

Manden ringer.

Ringer er verbalet fordi det beskriver en handling.

Ring lige til mig!

Ring er verbalet fordi det beskriver en handling.

Subjektet (grundleddet) - f.eks. som her: den der skal ringe - er altid underforstået når man bruger imperativ (bydeform).

Man kan typisk finde verbalet ved at sætte jeg foran ordene i sætningen.

Manden køber en bog.

jeg + manden?

jeg + køber?

jeg + en?

jeg + bog?

Man kan sætte jeg foran køber og således danne en sætning. Køber er et finit verbum bøjet i præsens (nutid). Køber er altså verbal i sætningen.

Metoden med jeg fungerer dog ikke ved imperativ (bydeform).

Verbalet (udsagnsleddet) kan bestå af flere verber (udsagnsord), typisk et hjælpeverbum (have, være eller blive) og et hovedverbum.

Manden har købt bogen.

Har købt står i perfektum (førnutid), og har er hjælpeverbet.

Manden havde købt bogen.

Havde købt står i pluskvamperfektum (førdatid), og havde er hjælpeverbet.

Hjælpeverbet og hovedverbet udgør tilsammen sætningens verbal.

Verbalet kan også være sammensat af et af modalverberne (mådesudsagnsordene) kunne, skulle, ville, måtte og burde og et hovedverbum.

Manden måtte købe bogen.

Måtte er modalverbum, og købe hovedverbum.

Manden kunne ikke købe bogen.

Kunne er modalverbum, og købe er hovedverbum.

Det betyder at verbet i præsens (nutid) eller præteritum (datid) går fra aktiv til passiv.

Der er flere måder at danne passiv på. Man sætter et -s på infinitiven (navneformen) eller på præteritumbøjningen (datidsbøjningen).

købes

Bogen købes af manden (manden køber bogen).

købtes

Bogen købtes af manden (manden købte bogen).

Denne form for passiv kaldes også s-passiv.

Når man danner passiv ved hjælp af blive, starter man med en bøjning af blive efterfulgt af verbet i participium (kort tillægsform).

bliver købt

Bogen bliver købt af manden - her er verbalet bliver købt.

blev købt

Bogen blev købt af manden - her er verbalet blev købt.

Denne form for passiv kaldes også blive-passiv.