Selvstændige sætningsdele er dele der som regel kan udelades uden at sætningen bliver meningsløs. Det kan f.eks. være:

appositioner (tillæg)

led uden for sætningen

forklaringer og præciseringer

parentetiske relativsætninger

selvstændige ledsætninger.

Komma er her et fremhævelsesmiddel som en parentes og tankestreg og afgrænser hvad der i talt sprog ofte markeres ved rytme, tonegang, pauser, tempo osv.

En apposition (navnetillæg) er en forklarende tilføjelse til et led som kan stå inde i sætningen, men som ikke er en del af sætningsstrukturen.

Den der læser sætningen, skal kunne regne ud nøjagtigt hvem eller hvad der menes uden at læse appositionen.

Johannes V. Jensen, forfatteren, har skrevet mange fantastiske fortællinger.

Forfatteren Johannes V. Jensen har skrevet mange fantastiske fortællinger.

Der er kommaer i den første sætning fordi forfatteren er en tilføjelse - og sætningen giver mening uden appositionen.

Led der står uden for sætningen, kan f.eks. være tiltaleord, udråb og spørgende tilføjelser. Det er altså led der står før eller efter den egentlige sætning.

Ringer du lige, Peter?

Hov, nu tabte jeg den.

Du ringer, ikk'?

Hun sad og grinede, malet i hele ansigtet.

I Jylland, så bliver det regnvejr.

Ved forklaringer og præciseringer sætter man komma omkring ledsætningen (eller blot foran hvis ledsætningen ender med punktum) selvom man har valgt ikke at bruge startkomma.

Han kom for sent, bl.a. fordi togdriften var uregelmæssig.

Han kom for sent, bl.a. pga. togdriften.

Dette gælder både når forklaringen og præciseringen består af en hel ledsætning med subjekt og verbal (første eksempel), og når den består af en sætningsdel (andet eksempel).

Nu og da går han helt amok, f.eks. i eksamenstiden.

Nu og da går han helt amok, f.eks. gør han det i eksamenstiden.

Vi skal, uanset om det regner eller ej, være klar til afgang kl. 4.

Vi skal, uanset vejret, være klar til afgang kl. 4.

Udtryk som f.eks., uanset om og bl.a.er ofte tegn på at noget tilføjes eller uddybes i det følgende, og så kan man sætte et komma.

Man skal sætte fast startkomma før og slutkomma efter en parentetisk relativsætning. En parentetisk relativsætning kan tages ud af sætningen uden at meningen går tabt.

Manden, som i øvrigt burde være her nu, har lige ringet.

Som i øvrigt burde være her nu er en parentetisk relativsætning.

Den tilføjer noget nyt, men betydningen af sætningen omkring den er ikke afhængig af den parentetiske relativsætning.

Et andet eksempel er:

Jeg kan se flyet, som forresten skulle have været her for en time siden.

Andre eksempler på parentetiske relativsætninger kan være:

Jeg parkerede bilen i den lille gård, hvor du i øvrigt selv har stillet den masser af gange.

Sussi, som ellers aldrig har bekymret sig om penge, har lige investeret i aktier.

Hvis du kan indsætte ellers, i øvrigt eller forresten i ledsætningen, så er det formentlig en parentetisk relativsætning.

Visse steder står ledsætningerne med en sådan selvstændighed at der skal sættes et startkomma. Det kaldes fast startkomma, og det skal sættes uanset om man sætter komma med eller uden startkomma.

Det gælder selvstændige ledsætninger, dvs. sætninger som indeholder en selvstændig handling eller en handling som står i modsætning til den i helsætningsdelen. I eksemplerne herunder står ledsætningerne med en sådan selvstændighed.

Hun kan lytte til jazz i timevis, hvorimod han hurtigt bliver træt og vil høre pop.

Man bør danse i takt til musikken, således at ens partner kan følge trop.

Læg mærke til at kommaerne i eksemplerne er startkommaer, men at der ikke er parentes omkring. Det er fordi de ikke er valgfri. Fast startkomma skal sættes når man vurderer at en sætning står med en vis selvstændighed.