image

Afsnit og sætninger

Hvad er en sætning?

Alle kan producere en sætning.

Vi gør det hver gang vi taler, og vi gør det når vi skriver.

En sætning er den måde hvorpå vi sætter ord sammen i meningsfulde enheder.

Her er nogle sætninger:

Manden skriver.

Manden sidder og skriver.

Manden sidder og skriver på en bog om vindmøller.

Tekster kan opdeles i afsnit

Her er et afsnit fra en bog:

”Det skal siges, at adelsmanden brugte al sin fritid – og det var det meste af tiden – på at læse ridderromaner. Han var så begejstret for at læse dem, at han glemte at gå på jagt og tage sig af sin ejendom og formue. Han var så bidt af de gale bøger, at han solgte jord fra for at købe dem. Og snart havde han fået fat i alle, der fandtes.”

Cervantes’ Don Quijote

Sætninger og sætningsdele

Her er en periode (fra punktum eller start af tekst til punktum) fra afsnittet:

”Det skal siges, at adelsmanden brugte al sin fritid – og det var det meste af tiden – på at læse ridderromaner.”

Her er samme periode opdelt i sætningsdele:

Det skal siges

at adelsmanden brugte al sin fritid (…) på at læse ridderromaner.

og det var det meste af tiden

Sætningsafgrænsere

De mindre tegn der kan afgrænse sætningsdele, er komma, tankestreg og parentes.

Her er et eksempel på en sætning - og den er adskilt fra denne sætning med en tankestreg.

Vi opdeler først tekst i afsnit.

Dernæst opdeler vi afsnittet i perioder afgrænset af de store tegn som punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn.

Til sidst kan vi afgrænse sætninger fra hinanden med et komma eller et af de andre små tegn.