Kommakursus

a

Adverbielle ledsætninger Adverbielle ledsætninger er adverbialer (biordsled) der bl.a. fortæller noget om tid, sted, årsag, måde og betingelse. De indledes med underordningskonjunktioner (underordningsbindeord).
Kommagrammatik > Sætningstyper > Adverbielle ledsætninger
Apposition En apposition er et (navne)tillæg der oftest står lige efter det sætningsled som det beskriver, og som har supplerende oplysninger om sætningsleddet. Det kan f.eks. være: Johannes V. Jensen, forfatteren, har skrevet mange fantastiske fortællinger.
Kommaregler > Sådan sætter du komma > Selvstændige sætningsdele

f

Forklaring/præcisering Det sættes komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser. Det kan f.eks. være De skal nok vinde dansekonkurrencen, måske blot med en bronzemedalje.
Kommaregler > Sådan sætter du komma > Selvstændige sætningsdele

h

Helsætning En helsætning kan stå alene som i eksemplet Hun læser, eller der kan stå flere lige efter hinanden som i en opremsning Hun læser, han bladrer, og de ser begge på billeder. En helsætning kan også bestå af enten en helsætningsdel eller en sætningsrest med tilhørende ledsætninger.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sætningstyper
Helsætningsdel En helsætningsdel er den del af en helsætning der ikke er en ledsætning. Enten kan helsætningsdelen fungere uden ledsætningen, eller også kan den ikke stå alene, og så kalder man den en sætningsrest.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sætningstyper
Hjælpeverber Hjælpeverber som være, have og blive kan sammen med hovedverbet udgøre sætningens verbal. I eksemplet har købt er hjælpeverbet har, mens købt er sætningens hovedverbum.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal

i

Imperativ Imperativ er den latinske betegnelse for bydeform. Det er verber som f.eks. vent, se og kom. I imperativer er subjektet underforstået og indeholdt i verbalet.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal
Infinitiv Infinitiv (på dansk navneform) er en infinit bøjning af verber. Man sætter at foran verber i infinitiv, f.eks. at se, at høre, at danse.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal
Inkvit Inkvit er betegnelsen for den anførende sætning før eller efter direkte tale som f.eks. sagde han, sang hun, spurgte jeg.
Kommaregler > Komma og sætninger > Komma og helsætninger

k

Komplekse led Komplekse led er sætningsled der består af mere end ét ord, f.eks. et rødt æble og Hunden de kaldte Sussi.
Kommaregler > Sådan sætter du komma > Opremsninger
Konjunktioner En konjunktion er den latinske betegnelse for et bindeord som f.eks. og, men, thi, så og for.

l

Ledsætning En ledsætning er en sætning der fungerer som led i en anden sætning. Ledsætninger kan optræde direkte som nominale led og adverbielle led og som underordnede led til et nominalt eller adverbielt led i helsætningsdelen. Se også nominal, adverbiel og relativ ledsætning.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sætningstyper

m

Modalverber Skulle, kunne, måtte, ville og burde er eksempler på modalverber. Den danske betegnelse er mådesudsagnsord.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal

n

Nominale ledsætninger Ledsætninger der optræder som enten subjekt eller objekt (eller prædikativ) i sætningen. De kan indledes med om, at og med hv-ord, f.eks. at han blev glad, var nemt at se.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Nominale ledsætninger

o

Objekt Objekt er den latinske betegnelse for genstandsled. Det er det led der er genstand for subjektets handling som Ole i Hun kysser Ole og maden i De serverer maden kl. 19.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Ord og sætningsled
Opremsning En opremsning kan bestå af enkelte ord, af komplekse led og af hele sætninger efterfulgt af hinanden, f.eks. hun spiste æbler, bananer og pærer hver dag. Her erstatter kommaerne og i sætningen.
Kommaregler > Sådan sætter du komma > Opremsninger

p

Parentetisk relativsætning En parentetisk relativsætning står som underordnet led til et led i den overordnede sætning. En parentetisk ledsætning kan udelades uden at det forstyrrer betydningen i den overordnede sætning. I sætningen Pigen, som i øvrigt altid var træt, så blændende godt ud kan som i øvrigt altid var træt udelades uden at oversætningen går i stykker, men den tilføjer naturligvis noget, ellers ville man ikke skrive den!
Kommaregler > Sådan sætter du komma > Selvstændige sætningsdele
Passiv Der findes to former for passiv: s-passiv og blive-passiv, f.eks. købes og bliver eller blev købt.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal
Perfektum Den latinske betegnelse for førnutid, f.eks.: har købt, er blevet og har solgt.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal
Periode
Det der står frem til eller mellem to punktummer. Det samme som en sætning.

Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Afsnit og sætninger
Prædikativ Prædikative led er led der fortæller noget om subjektet eller objektet som Lotte i sætningen Pigen hedder Lotte eller som grønt i De malede stakittet grønt. Den danske betegnelse er omsagnsled.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Nominale ledsætninger
Præsens Præsens er den latinske betegnelse for nutid. Det kan f.eks. være er, har, kommer og bliver.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal
Præteritum Præteritum er den latinske betegnelse for datid. Det kan f.eks. være sagde, svømmede, løb og var.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal

r

Relative ledsætninger Ledsætninger som er underordnet et andet led, og som beskriver det overordnede led nærmere, f.eks. som gik med hunden i han så damen, som gik med hunden.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Relative ledsætninger

s

Sideordning Sideordning er to eller flere ord, led eller sætninger som har samme grammatiske funktion. Æbler og pærer er sideordnede ord i Æbler og pærer er populære frugter hos børn. Den lille dreng og den lille pige er sideordnede i Hun gav frugten til den lille dreng og den lille pige. Hvor vi havde gemt skatten og hvorfor vi ikke ville dele den i sætningen Hun spurgte hvor vi havde gemt skatten, og hvorfor vi ikke ville dele den er sideordnede ledsætninger der tilsammen udgør sætningens objekt.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sideordning og underordning
Slutkomma Dette komma sætter man der hvor ledsætningen slutter, f.eks. når jeg bliver gammel, så vil jeg gå en tur hver dag.
Kommaregler > Komma og sætninger > Komma og ledsætninger
Små sætningsafgrænsere De mindre tegn der kan afgrænse sætningsdele, er komma, tankestreg og parentes.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Ord og sætningsled
Startkomma Dette komma sætter man der hvor ledsætningen starter, f.eks. hun vidste godt, at det var blevet sent.
Kommaregler > Komma og sætninger > Komma og ledsætninger
Store sætningsafgrænsere Tekstafsnit kan opdeles i perioder ved hjælp af de store tegn som punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Ord og sætningsled
Subjekt Sætningens subjekt er den eller det der udfører en handling eller befinder sig i en tilstand. Det kan være han, hun, vi, manden, Carl osv., men subjektet kan også bestå af flere ord som f.eks. katten og hunden. Den danske betegnelse er grundled.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Subjekt
Sætningsled Sætningsled er de led, f.eks. subjekt og verbal, som vi finder for at adskille to sætninger med et komma.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Ord og sætningsled
Sætningsrest En sætningsrest (helsætningsdel som ikke kan stå alene) står altid sammen med en eller flere ledsætninger. Han påstod i sætningen Han påstod at han var konge er et eksempel på en sætningsrest.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sætningstyper
Sætningstyper Sætningstyper er forskellige måder at konstruere en sætning på. Der findes overordnet to typer sætninger, nemlig helsætninger (hovedsætninger) og ledsætninger (bisætninger). Afhængig af om helsætningsdelen kan stå alene eller ej, betegnes den som sætningsrest (kan ikke stå alene) eller som helsætningsdel (kan godt stå alene). Ledsætninger inddeles i tre typer: nominale, adverbielle og relative ledsætninger.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sætningstyper

u

Underordning Ord eller sætninger kan være underordnet (afhængige af) et overordnet ord eller en overordnet sætning. Relativsætningen der er stor er underordnet leddet En pakke i En pakke der er stor, og når vi skal i seng er underordnet i Jeg læser for dig når vi skal i seng.
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sideordning og underordning
Underordningskonjunktioner Så, når, da, for, fordi, siden, som, at, hvorfor, hvad, hvilken, der osv. er eksempler på underordningskonjunktioner. Ledsætninger kan genkendes på at de som regel indledes med en underordningskonjunktion (bindeord).
Kommagrammatik > Sætningstyper > Sideordning og underordning

v

Verbal Et verbal er et finit verbum der beskriver en handling eller en tilstand. Det kan f.eks. være løber, sidder, skriver og er. Du finder verbalet ved at sætte jeg foran ordet. Eneste undtagelse er imperativ som f.eks. vent og kom. Her er subjektet underforstået og indeholdt i verbalet.
Kommagrammatik > Sætningens byggesten > Verbal