Når flere ledsætninger følger efter hinanden, skal de adskilles med komma hvis man sætter komma med startkomma.

Tænk på en trappe. Når du går ned, kan du sætte startkomma. Går du op, eller bliver du på samme trin, skal du sætte komma.

De samme konjunktioner (bindeord) som sideordner helsætninger, sideordner også ledsætninger.

Om det lykkes, og om det bliver en succes, vil tiden vise.

Hvis konjunktionen i den anden ledsætning er udeladt, er det valgfrit at sætte kommaet. Dvs. at man kan udelade det i eksemplet herunder.

Når solen skinner(,) og (når) det regner samtidig, kan man se en regnbue.

Hvis man er i tvivl om hvor stor en del af sætningen der hører sammen, kan man bruge udskiftningsprøven. Det der kan udskiftes på én gang, udgør en ledsætning (eller et sætningsled).

Han lovede(,) at han ville ringe.

Han lovede noget.

At han lyver, er også irriterende.

Dét er også irriterende.

Han stopper ikke(,) fordi hun siger det.

Han stopper ikke da.

I en sætningsknude er et led fra en underordnet sætning flyttet op forrest i en overordnet sætning. Det forekommer oftest i de nominale og i de relative ledsætninger.

Sætningsknuder er ganske almindelige, især i talesproget. På skrift kan det give problemer når der skal sættes komma fordi leddene ikke står i den vanlige rækkefølge, og derfor kan man helt undlade at sætte komma i sådanne konstruktioner.

Se eksempler på næste side.

I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem, når man sætter komma med startkomma. Sætter man komma uden startkomma, sætter man ingen kommaer ved sætningsknuder.

De følgende to eksempelpar viser en almindelig sætning og dernæst en sætningsknude hvor et led er flyttet frem.

Vi havde ikke regnet med(,) at det ville ske.

Subjektet/grundleddet fra ledsætningen flyttes nu op foran i helsætningsdelen:

Det havde vi ikke regnet med(,) ville ske. (Sætningsknude)

Jeg tror(,) at hun har tabt den sko på trappen.

Objektet/genstandsleddet fra ledsætningen flyttes nu op foran helsætningsdelen:

Den sko tror jeg(,) hun har tabt på trappen. (Sætningsknude)

I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse så nøje sammen med ledsætningen at startkommaet placeres foran dette led og altså ikke kommer til at stå lige foran ledsætningen.

En præposition (forholdsord) der står lige før konjunktionen (bindeordet), medtages i en ledsætning.

Alarmen aktiveres(,) ved at der registreres bevægelse i rummet.

Vandet løb ud(,) uden at nogen opdagede den utætte hane.

Hvis præpositionen (forholdsordet) er tættere knyttet til det foregående led end til ledsætningen, sættes kommaet efter præpositionen.

Årsagen til(,) at forhandlingerne brød sammen, var(,) at ingen af parterne ville give sig det mindste.

Hvis der er en sammenligningskonjunktion som som og end i en ledsætning, sættes kommaet før konjunktionen.

Legetøj i dag er sjovere(,) end da jeg var barn.

Når en relativ ledsætning følger sammenligningskonjunktionen, sættes kommaet dog først lige inden relativsætningen, f.eks. Han sang ikke så højt som ham, der sang før.

Hvis der er et adverbial (biordsled) før en konjunktion, kan det ligesom præpositionen medtages i ledsætningen.

Han ringede på døren(,) netop som jeg tog stegen ud af ovnen.

Ved brug af stedsadverbial med en efterfølgende hvor-ledsætning sættes kommaet umiddelbart før ledsætningen og efter stedsadverbialet.

Sæt kommaet her(,) hvor ledsætningen begynder.

Filmen stoppede der(,) hvor anden del af bogen begyndte.

Ved ledsætninger med hv-ord og efterfølgende der sættes kommaet foran hv-ordet.

Han ved altid(,) hvem der gider at snakke.

Her vurderes det(,) hvilke regler der gælder.

I en ledsætning hvor som om eller fordi er konjunktion, skal kommaet stå til venstre for disse ord.

Pigen lod(,) som om hun ikke havde taget den sidste kage.

Toget var forsinket(,) fordi det regnede.